
Foto: Viborg FF
Andreas Bruhn forlod i sidste uge AaB i jagten på spilletid, men den 22-årige nordjyde nåede ikke at være arbejdsløs længe.
Kantspilleren er netop blevet præsenteret i Viborg, hvor han har fået en kontrakt for de kommende to sæsoner.
“Jeg har et rigtig godt indtryk af Viborg FF – det er en god traditionsklub med en stærk trup, og jeg blev glad, da jeg hørte om interessen,” siger Andreas Bruhn til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Jeg har haft nogle gode samtaler med Johnny Mølby og Morten Jensen, og det føles rigtigt at fortsætte min karriere her.”
Andreas Bruhn står noteret for 34 Superliga-kampe og to mål.