Officielt: Viborg tager afsked med to spillere

0

Viborg FFViborg siger farvel til Sebastian Andersen og Jacob Egeris, når begges kontrakter udløber til sommer.

Viborg FF tager afsked med spillerne Sebastian Andersen og Jacob Egeris, når deres respektive kontrakter med klubben udløber til sommer.

“Vi har meddelt Jacob og Sebastian, at vi ikke tilbyder dem kontraktforlængelse, da vi i stedet søger andre muligheder på deres positioner,” siger direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Begge spillere har været fantastiske ambassadører for Viborg FF, og de spillede begge en vigtig rolle i vores oprykning til Alka Superligaen. Efter sæsonens sidste kamp skilles vore veje, og vi takker dem for indsatsen i den grønne trøje, og ønsker dem begge al muligt held og lykke med fremtiden.”

27-årige Andersen og 26-årige Egeris har begge repræsenteret Viborg siden 2013.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE