FC Barcelonas akademiprodukt Denis Suárez skifter til Villarreal. Offensivspilleren koster omkring 27 millioner kroner.
Denis Suárez skifter til Villarreal. Den 21-årige offensivspiller, som sidste sæson var udlejet til Sevilla, havde ingen udsigt til spilletid på Camp Nou, og er derfor søgt mod Estadio El Madrigal.
Barcelona modtager omkring 27 millioner kroner for Suárez. Det er dog ikke givet, at spanieren har spillet sin sidste kamp for Barcelona. Såfremt han imponerer tilstrækkeligt for Villarreal, har Barcelona inkluderet en tilbagekøbsklausul i aften. Catalanerne kan derfor købe ham tilbage for små 50 millioner kroner næste sommer, eller 75 millioner kroner i 2017.
Som udgangspunkt får Denis Suárez dog fire år i Villarreal.