Officielt: WBA generobrer Zoltan Gera

0

West BromwichWest Bromwich Albion har i dag sikret sig yderligere forstærkning til holdet, da man atter en gang skriver med den 34-årige fanfavorit Zoltan Gera.

Tidligere denne sommer har West Bromwich Albion sikret sig angriberne Nicolas Anelka og Matej Vydra, men nu er det en midtbanespiller, som er tilføjet til klubben.

Den engelske klub meddeler således i dag, at man har skrevet en etårig kontrakt med den rutinerede spiller Zoltan Gera, som også tidligere i sin karriere har tørnet ud for ‘The Baggies’.

”Jeg mener, at hans form sidste sæson før sin skade var lige så god som på hvilket som helst andet tidspunkt i karrieren, og vores hovedfokus er at få ham tilbage til det niveau hurtigst muligt,” lyder det på klubbens hjemmeside fra WBA-manager Steve Clarke, som fortsætter:

”Hvis han når dette niveau igen vil han blive en fantastisk tilføjelse for os,” tilføjer han.

34-årige Zoltan Gera tørnede tidligere i sin karriere ud for West Bromwich Albion, da han i løbet af fire år nåede 115 kampe og 25 mål for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE