Officielt: WBA sætter klubrekord med Rondón-køb

0

West BromwichWest Browich Albion har sat ny klubrekord med købet af José Salomón Rondón, der kommer til fra Zenit St. Petersborg.

West Bromwich Albion har – her få timer før klubbens sæsonpremiere mod Manchester City – oprustet markant på angrebsfronten.

The Baggies har nemlig sprunget banken for Zenit St. Petersborg-profilen, José Salomón Rondón, der bliver den dyrest indkøbte spiller i klubbens historie med en pris på godt 120 millioner kroner.

Og forventningerne er også derefter:

”Han har vist fantastisk målform i nogle af Europas bedste ligaer og for hans landshold. Han er 25 år gammel og kan stadig få endnu mere ud af sit potentiale,” siger WBA-manager, Tony Pulis, til klubbens hjemmeside.

Pulis afslører endvidere, at venezuelaneren er blevet anbefalet på det kraftigste af både Manuel Pellegrini, der arbejdede med ham i Malaga, samt den nuværende Zenit-træner, Andre-Villas Boas.

José Salomón Rondón har fået en fireårig aftale i WBA.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE