West Bromwich har sikret sig papirer på den 31-årige forsvarer Joleon Lescott. Forsvareren skifter på en fri transfer fra Manchester City.
Den 31-årige forsvarer, Joleon Lescott, har senest tørnet ud for Manchester City.
Men eftersom Lescott ikke fik forlænget sin aftale med rigmandsklubben, så har han været en fri fugl i nogle uger.
Nu har han fundet sin nye arbejdsgiver, og det bliver West Bromwich. Aftalen løber i to år, men samtidig er der mulighed for et års forlængelse, hvis hans præstationer i klubben er gode.
Lescott var også kædet sammen med Hull, men det blev altså WBA, som trak det længste strå.