Officielt: Wenger forlænger med to år

0

Officielt: Wenger forlænger med to årArsenals mangeårige manager, Arsené Wenger, har i dag forlænget sin kontrakt, så den løber i de næste to år.

Arsené Wengers fremtid har været et stort samtaleemne gennem hele den netop afsluttede sæson. Nu er den faldet på plads.

Franskmanden har valgt at forlænge med hjerteklubben, som han har stået i spidsen for siden 1996. Den nye kontrakt gælder for de næste to sæsoner.

“Jeg elsker denne klub, og jeg er optimistisk og spændt på fremtiden. Vi kigger på, hvad vi gør godt, og hvor vi kan forbedre os. Det er en stærk trup, og med nogle forstærkninger kan vi blive endnu mere succesfulde,” fortæller Arsené Wenger til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi er opsatte på at tage kampen op i ligaen, og det vil være vores fokus til sommer og i næste sæson. Jeg er taknemmelig for at have støtten fra ledelsen i forhold til at gøre alt, hvad vi kan for at vinde flere trofæer. Det er alt, hvad vi ønsker, og jeg ved at det er det, som vores fans rundt omkring kræver.”

67-årige Wengers kontrakt stod til at udløbe denne sommer, og derfor har der været spekuleret meget i, hvorvidt den rutinerede manager ville forlænge eller ej.

Wenger førte søndag Arsenal frem til deres syvende FA Cup-trofæ. Til gengæld endte man på femtepladsen i Premier League, så man ikke skal spille Champions League i næste sæson, men derimod Europa League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE