Swansea meddeler i dag, at assistenttræner Morten Wieghorst, scout Erik Larsen og fitness-træner Oscar Garcia også er blevet afskediget.
Swanseas ledelse mistede i går tålmodigheden med manager Michael Laudrup. Danskeren blev fyret med øjeblikkelig virkning. Siden har det stået uklart, hvorvidt hans trænerteam også ville blive afskediget.
Men onsdag eftermiddag kunne Swansea meddele, at assistenttræner Morten Wieghorst, scout Erik Larsen og fitness-træner Oscar Garcia ligeledes er blevet afskediget.
Laudrups afløser på manager-posten er 34-årige Garry Monk, der gennem flere år har været anfører i klubben, men som efter sigende havde et anstrengt forhold til danskeren.