Officielt: Wind forlænger med FC København

0
Officielt: Wind forlænger med FC København

Foto: Dejan Obretkovic

Jonas Wind har i dag skrevet under på en kontraktforlængelse med FC København. Den nye aftale gælder til udgangen af 2023.

FC Københavns 19-årige angriber, Jonas Wind, har i løbet af efteråret for alvor sat sit præg på holdet.

Winds solide præstationer er i dag blevet belønnet med en ny kontrakt. Den nye aftale gælder til udgangen af 2023.

“Jonas har allerede nået et meget højt niveau, men vi mener også, at han har et potentiale, der rækker til meget mere i fremtiden,” siger Ståle Solbakken til FCK’s hjemmeside og tilføjer:

“Nu har vi fået lavet en lang aftale, der giver både os og Jonas gode forudsætninger for at udvikle ham yderligere, og vi er overbeviste om, at Jonas kan være en markant spiller for os i de kommende år.”

Wind har i denne sæson scoret tre mål i seks Superliga-kampe. Han glæder sig naturligt nok over forlængelsen.

“Jeg elsker at spille for FCK, og jeg ser mig selv være her i mange år fremover. Jeg vil gerne vinde mesterskaber og spille i Europa med klubben, som jeg virkelig nyder at være en del af,” siger Jonas Wind til FCK’s hjemmeside og uddyber:

“Derfor er det perfekt for mig, at der nu er en lang aftale, så jeg kan have fuldt fokus på at udvikle mig og hjælpe holdet i de kommende år.”

“Jeg har stadig masser af ting, jeg skal blive bedre til, men der er ikke et bedre sted at udvikle mig end her med det træningsmiljø, stab og medspillere, der er her. Jeg bliver udfordret hver eneste dag og Ståle og trænerne har vist mig stor tillid. Også med den her aftale. Jeg er bare rigtigt glad lige nu.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE