Officielt: Wind og Antonsson bliver sæsonen ud

0
Officielt: Wind og Antonsson bliver sæsonen ud

Foto: Shutterstock

FC København har fyret Per Wind og Mikael Antonsson, men aftalt med dem at de bliver for resten af sæsonen.

FC København har foretaget en beslutning, som for alvor fik fansene til at vise deres utilfredshed.

De har fyret Team Manager Per Wind og Football Operations Manager Mikael Antonsson. Det blev meldt ud i løbet af weekenden, men først torsdag formiddag kunne FCK bekræfte, at dette var tilfældet.

Man har indgået en aftale, der betyder, at de begge bliver sæsonen ud. FCK oplyser, at begge stillinger bliver nedlagt til sommer, grundet omstruktureringer i den sportslige sektor.

“Jeg er glad for, at klubben er kommet mig i møde på en fair måde. Både med hensyn til det ærgerlige forløb og med løsningen om, at jeg bliver til sæsonen er slut. Det betyder meget for mig, at jeg på den måde kan sætte et ordentligt punktum,” siger Per Wind og fortsætter:

“Det har været nogle hårde dage for min familie og mig, men jeg har været dybt berørt af alle de mange tilkendegivelser i de seneste dage. FCK har og vil altid betyde meget for mig. Nu kigger vi sammen fremad, og jeg ser frem til at slutte af på værdig vis.”

Mikael Antonsson ser således på sagen:

“Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle sige farvel, men jeg er glad for at kunne afslutte min tid her på bedst mulige måde. F.C. København har altid været noget særligt for mig, det vil klubben fortsat være fremover.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE