
Foto: Shutterstock
Premier League-klubben West Ham har udlejet den 32-årige midtstopper Winston Reid til Brentford, der allerede har en række dansktalende spillere.
32-årige Winston Reid har været udlejet til amerikanske Kansas i 2020, før han vendte tilbage til West Ham ved indgangen til 2021.
Nu har The Hammers så udlejet den newzealandske stopper på ny, nemlig til Championship-klubben Brentford. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Thomas Frank glæder sig over tilgangen af Reid, der skifter en lejeaftale, der gælder for resten af indeværende sæson.
“Vi følte, vi var nødt til at bringe en ekstra midtstopper ind. Pontus Jansson vil være ude i mindst seks uger, og Luka Racic kom tilbage fra sit lejeophold hos Northampton med en rygskade, så de er ikke tilgængelige,” udtaler Thomas Frank ifølge Brentfords hjemmeside.
Reid har en fortid i blandt andet FC Midtjylland, og han har desuden spillet 15 ungdomslandskampe for Danmark.
Derudover har han spillet 25 A-landskampe for New Zealand med et enkelt mål til følge.