
Foto: Manchester United
Onsdag kunne 35-årige Zlatan Ibrahimovic underskrive en ny kontrakt med Manchester United.
Det betyder, at klubben har aktiveret den option, som man havde indføjet i kontrakten, da svenskeren skiftede på en fri transfer i sommeren.
Zlatan har hidtil scoret otte mål i 17 kampe, og nu kan han se frem til at være i klubben frem til sommeren 2018.
“Zlatans situation er enkel. Han har en kontrakt for et plus et år med klubben. Vi er glade for at have ham, og vi udnytter optionen på den anden sæson. Så om to års tid er han fri til at gøre, hvad han ønsker,” fortæller José Mourinho til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han er glad og motiveret, og han elsker at leve som fodboldspiller hos Manchester United. Det er sandsynligvis den sidste, store udfordring i hans vidunderlige karriere, så det er perfekt for ham at være her. Han er her i 18 måneder yderligere, og så beslutter han selv fremtiden.”