Fodbold-transfers.dk opdaterer dig her på de sidste mindre transfers, der er gået igennem i de sidste timer. Læs om de 20 fodboldhandler her. Det tyske transfervindue lukkede allerede klokken 18:00. Derfor er der intet at berette derfra.
Danske fodboldhandler
OB-talent udlejet til FC Roskilde
OB har i dag udlejet den 18-årige forsvarsspiller til 1. divisionsklubben FC Roskilde. Lejeaftalen løber året ud.
“Og her er FC Roskilde en rigtig god mulighed for Emil Peter. Talentet er vi ikke i tvivl om, men en del spillere har behov for kontinuerlig førsteholdsfodbold for at udvikle sig bedst muligt, og jeg er sikker på, at vi får en stærkere Emil Peter tilbage, når lejeaftalen udløber,” siger OB’s sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.
Jesper Jørgensen skifter til Zulte Waregem
Jesper Jørgensen er i dag skiftet fra Club Brügge til Zulte Waregem. Aftalen gælder for de næste tre år.
30-årige Jørgensen skiftede fra Esbjerg fB i januar måned 2011, og siden da nåede han 112 kampe med 18 mål til følge.
FC Nordsjælland udlejer Lindberg
FC Nordsjælland har mandag valgt at udleje den 20-årige angriber Kristian Lindberg.
Lindberg er blevet udlejet til en anden nordsjællandsk klub, nemlig Lyngby Boldklub.
Aftalen gælder året ud.
Engelske fodboldhandler
Tottenham-back skifter til Crystal Palace
Tottenham har i dag solgt den 21-årige venstreback Zeki Fryers til Crystal Palace.
I Palace er Fryers blevet udstyret med en treårig kontrakt.
Arsenal udlejer japaner til Twente
Arsenal har mandag udlejet den japanske kantspiller Ryo Miyaichi til hollandske Twente på en etårig lejeaftale.
21-årige Miyaichi har spillet i Arsenal siden 2010, men han har ikke for alvor fået sit gennembrud i klubben.
Queen Park Rangers snupper Sandro
Queen Park Rangers har mandag skrevet en treårig kontrakt med Tottenham-midtbanespilleren Sandro.
Han er hentet i Tottenham Hotspur. 25-årige Sandro nåede at spille 81 Premier League-kampe for Spurs, mens han fik scoret tre mål.
Han nåede i alt at spille fire år i Tottenham.
Liverpool-kantspiller skifter til Stoke
Liverpool har sendt kantspilleren Oussama Assaidi til Stoke på en lejeaftale.
26-årige Assaidi var også i Stoke i sidste sæson på en lejeaftale, og alle parter har åbenlyst været så glade for den aftale, at man nu forlænger den.
Den nye lejeaftale løber for resten af sæsonen.
Gaston Ramirez skifter til Hull
Hull City har hentet Gaston Ramirez i Southampton på en lejeaftale, der gælder for hele den indeværende sæson.
Uruguayaneren har tørnet ud for Saints i de sidste to sæsoner. I den første sæson fik han fint med spilletid, men i sidste sæson startede han blot inde i tre kampe, mens han blev indskiftet i 15 kampe.
James McArthur skifter til Crystal Palace
Crystal Palace har hentet den 26-årige skotte James McArthur på en aftale, der gælder i de næste tre år.
McArthur er købt i Championship-klubben Wigan.
Crystal Palace lejer Kevin Doyle
Crystal Palace har også brugt de sidste timer af transfervinduet på at hente angriberen Kevin Doyle i Wolverhampton.
30-årige Doyle er skiftet på en lejeaftale, der gælder frem til januar måned.
Southampton sikrer sig Sadio Mané
Southampton har sent mandag hentet kantspilleren Sadio Mane i Salzburg.
Den 22-årige senegaleser har kostet Saints omkring 100 millioner kroner. Parterne har skrevet en fireårig kontrakt.
West Ham forstærkes med Amalfitano
West Ham nåede lige akkurat at hente Marseilles midtbanespiller Morgan Amalfitano inden transfervinduet lukkede i.
Den 29-årige spiller har skrevet en permanent aftale med West Ham.
Franske fodboldhandler
Marseille køber brasiliansk forsvarer
Franske Marseille har forstærket sig med den 19-årige forsvarer Doria. Han er hentet i Botafogo.
Hans fulde navn er Matheus Doria Macedo, men han kendes altså bedst som Doria.
Han har skrevet under på en femårig kontrakt med franskmændene.
Doria er desuden brasiliansk U20-landsholdsanfører.
Italienske fodboldhandler
Parma lejer venstreback i Juventus
Parma har i dag lejet den 27-årige venstreback Paolo De Ceglie i Juventus for resten af sæsonen.
De Ceglie har efterhånden spillet i Juve igennem de sidste 18 år.
Saviola skifter til Verona
Verona har i dag meddelt, at den argentinske angriber Javier Saviola har skrevet en etårig kontrakt med klubben.
32-årige Saviola kommer til fra græske Olympiakos, hvor han scorede 12 mål i 25 kampe i sidste sæson.
Milan køber Atalanta-offensivspiller
AC Milan har i dag hentet den 25-årige offensivspiller Giacomo Bonaventura.
Milaneserne har skrevet en femårig kontrakt med Bonaventura.
Milan har betalt godt 50 millioner kroner for offensivspilleren.
Derudover har Atalanta også solgt det 19-årige midtbanetalent Bryan Cristante til Benfica for et noget mindre beløb.
AS Roma lejer fransk forsvarer
AS Roma har i dag lejet den franske forsvarer Mapou Yanga-Mbiwa i Newcastle.
25-årige Yanga-Mbiwa har skrevet under på en lejeaftale, der binder ham til klubben resten af sæsonen.
Torino henter angriber i Parma
Torino har mandag styrket angrebet med Parma-angriberen Amauri.
34-årige Amauri havde sit karrieres højdepunkt fra 2008 til 2011, da han repræsenterede Juventus. Parma sikrede sig papirer på ham i 2012.
Napoli sælger Pandev til Galatasaray
Napoli har mandag solgt Goran Pandev til Galatasaray.
Tyrkerne betaler 18 millioner kroner for 31-årige Pandev. Der er skrevet en etårig kontrakt med mulighed for en automatisk forlængelse.
Hvis forlængelsen træder i kraft, så tjener Napoli yderligere 15,5 millioner kroner.
Spanske fodboldhandler
Atletico Madrid udlejer argentiner
Atletico Madrid har i dag udlejet den 25-årige venstreback Emiliano Insua til Rayo Vallecano.
Lejeaftalen gælder for det næste år.