Paul Pogbas agent: Han bør skifte klub til januar

0
Paul Pogbas agent: Han bør skifte klub til januar

Foto: Shutterstock

Paul Pogba er nødt til at skifte klub, så han kan udtrykke sig selv ordentligt, og skiftet skal være allerede til januar. Det mener hans agent Mino Raiola.

Premier League-storklubben Manchester United og den franske stjerne Paul Pogba kan meget vel være et samarbejde, der slutter i januar-transfervinduet.

I hvert fald er det den utvetydige besked fra Pogbas agent, Mino Raiola, som mener, at den 27-årige midtbanespiller er nødt til at skifte for at kunne udtrykke sig selv på bedst mulig vis.

“Det er bedst at tale klart, se fremad og ikke spilde noget tid ved at se efter nogen at skyde skylden på. Paul er ikke glad i Manchester United, han kan ikke udtrykke sig selv, som han gerne vil og som vi forventer, han gør,” udtaler Raiola til Tuttosport ifølge Reuters og tilføjer:

“Han er nødt til at skifte klub, og han er nødt til at få ny luft. Jeg tror, den bedste løsning for begge parter er at sælge ham i det næste transfervindue,” lyder det fra agenten.

Pogba har spillet i alt 177 kampe for United, hvor det er blevet til 34 mål og 35 assists siden ankomsten i 2016. I sin Juventus-tid nåede franskmanden hele 178 kampe med 34 mål og 40 oplæg til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE