Pedro om Chelsea-skifte: Mourinho én hovedårsag

0

ChelseaPedro fortæller, at Jose Mourinho var en af hovedårsagerne til, at han valgte at skifte fra FC Barcelona til Chelsea.

Pedro så længe ud til at havne i Manchester United, men torsdag blev han i stedet præsenteret hos Premier League-rivalerne fra Chelsea.

Det kan fansene af The Blues især takke manager Jose Mourinho for. Den 28-årige offensivspiller fortæller nemlig, at han var én af hovedårsagerne til skiftet.

”Han (Jose Mourinho, red.) er en af hovedårsagerne til, at jeg er her. Han ringede til mig nogle gange og fortalte mig, at han havde brug for mig for at styrke holdet.”

”Han har vundet titler, uanset hvor han har været. Jeg ser virkelig frem til at spille under ham og forhåbentlig vinde flere titler,” siger Pedro til Chelseas hjemmeside.

Også Cesc Fabregas var med til at lokke Pedro fra FC Barcelona og Camp Nou til Stamford Bridge. Landsmanden tog nemlig samme tur sidste sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE