Per Rud: Vi forlænger med skadet Thygesen

0

Brøndby IFBrøndbys sportschef Per Rud fastslår, at klubben meget gerne vil forlænge kontrakten med Mikkel Thygesen, selvom han har pådraget sig en langtidsskade.

Mikkel Thygesen har fået overrevet sin akillessene, hvilket vil holde ham ude i seks til otte måneder.

Thygesen har kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2014, men han skal bestemt regne med at den aftale bliver forlænget. Det afslører klubbens sportschef Per Rud.

“Vi har allerede været i dialog og vil snarest sætte os ned og snakke igen. Mikkel er en guttermand og en god Brøndby-dreng. Vi står 100 procent bag ham,” forklarer sportsdirektør Per Rud til Ekstra Bladet og uddyber:

“På trods af, at Mikkel nu er ude i mindst seks måneder, kigger vi ikke efter en afløser på hans position.”

Mikkel Thygesen gennemgik en operation for sin skade i går.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE