Perisic: Jeg var meget tæt på United-skifte

0
Perisic: Jeg var meget tæt på United-skifte

Foto: Shutterstock

Ivan Perisic fortæller til mediet The Athletic, at han var meget tæt på at skifte til Manchester United for to år siden.

Manchester United har flere gange været sat i forbindelse med den kroatiske profil, Ivan Perisic.

Denne sommer rykkede Perisic så til en anden storklub i form af Bayern München på en lejeaftale fra Inter.

Mediet The Athletic har interviewet Perisic om United-rygterne, og kroaten lægger ikke skjul på at han var meget tæt på at skifte for to år siden.

“Hvor tæt jeg var på? Meget tæt. Det var fantastisk, da José (Mourinho, red.) ringede til mig. Det var svært at afvise ham. Jeg ville faktisk virkelig, virkelig gerne spille for ham og United,” fortæller Perisic til The Athletic og uddyber:

“Det var min drøm at spille i alle de store ligaer, men det skete ikke. Det var smertefuldt for mig. Jeg vil ikke gå i for mange detaljer.”

30-årige Perisic står noteret for to scoringer samt én assist i sine hidtidige tre Bundesliga-kampe i sæsonen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE