Pogba kan være tabt for Juventus

0

JuventusPaul Pogba er en stor profil i Juventus, men næppe i ret lang tid endnu, fortæller agenten Mino Riola. 

Trods 21-årige Paul Pogba i oktober måned 2014 underskrev en ny kontrakt med Juventus, som binder ham til klubben helt frem til sommeren 2019, regner franskmandens agent Mino Raiola ikke med, at han bliver i Italien meget længere.

”Han bliver ikke i Italien meget længere,” fortæller Raiola til Sport Mediaset og fortsætter:

”Det hele afhænger af Juventus for at være ærlig. Vi har lige underskrevet en ny kontrakt, som vi er glade for, men hvis det rigtige tilbud kommer, vil vi ikke lade det glide forbi.”

”Vi må vente og se, hvad der sker. Jeg ved ikke, hvornår det rigtige tilbud kommer.”

Pogba kom til Juventus fra Manchester United, fordi han var utålmodig efter at spille fodbold på førsteholdet – noget, som Sir Alex Ferguson mente, han var for ung til.

Sidenhen er det kun gået en vej for den franske landsholdsspiller, nemlig fremad, og det har overrasket alt og alle – ja, selv Pogbas agent.

”Jeg vidste, hvor talentfuld han var, men det er aldrig nemt at imponere, når man som ung knægt skifter til italiensk fodbold. Han har udviklet sig ubeskriveligt hurtigt – det havde end ikke jeg forventet,” slutter Mino Raiola.

I dag skriver Tuttosport, at Real Madrid skulle stå klar med et bud på over 700 millioner kroner for Pogba til sommer, mens også Manchester United skulle være interesseret i at hente midtbanespilleren hjem.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE