Premier League-klubberne er nået til enighed om at sommerens transfervindue først skal lukke den 1. september.
Sidste år valgte Premier League-klubberne at sommer-transfervinduet skulle forkortes.
Men efterfølgende mødte forkortelsen kritik, fordi der andre steder i Europa stadig var åbent frem til udgangen af august måned.
Torsdag er Premier League-klubberne dog blevet enige om, at deadlinen nu igen skal udvides. Det betyder, at sommer-transfervinduet først lukker den 1. september.
I sommeren 2020 vil transfervinduet derfor lukke tirsdag den 1. september klokken 18.00 dansk tid.