Rigmandsklubben Paris Saint-Germain er klar til at lægge et kæmpebeløb på bordet for Real Madrids superstjerne Cristiano Ronaldo.
Real Madrids stjernespiller Cristiano Ronaldo har flere gange i denne sæson været sat i forbindelse med et skifte væk fra kongeklubben.
I dag skriver Daily Mail, at den franske rigmandsklub Paris Saint-Germain er parat med hele 920 millioner kroner for at sikre sig Ronaldo.
Det forlyder, at Ronaldo har sendt en sms til en spansk journalist, hvor det fremgår, at han hellere vil skifte til PSG end at forlænge med Real Madrid.
I denne sæson har Ronaldo hidtil scoret 12 mål i Primera Division.