Zlatan Ibrahimovic skifter til den nyrige franske klub, Paris Saint-Germain. Det bekræfter klubbens sportsdirektør Leonardo.
Transfersagaen om Paris Saint-Germains jagt på Zlatan Ibrahimovic er meget tæt på sin afslutning.
Franskmændenes sportsdirektør bekræfter i dag, at de er nået til enighed med den svenske stjernes klub AC Milan om en aftale.
Paris-klubben meddeler på sin hjemmeside, at man vil indkalde til pressemøde i morgen eftermiddag, hvor både sportsdirektør Leonardo og klubbens præsident Nasser Al Khelaifi vil være til stede.