Raheem Sterling: Rigtigt at skifte til City

0

Manchester CityI et interview med Sky Sports udtaler Raheem Sterling, at han ikke fortryder sit skifte i sommer fra Liverpool til Manchester City.

I sommmer skiftede engelske Raheem Sterling fra den ene storklub til den anden, da han flyttede fra Liverpool til Manchester City.

Det har betydet et skifte fra den engelske subtop til en plads øverst i tabellen, hvor City i øjeblikket deler førstepladsen i ligaen med Arsenal.

Om skiftet udtaler Sterling:

”Liverpool og Manchester City er begge store klubber, og jeg er glad for, hvor jeg er nu, og jeg er glad for udviklningen i mit spil. Jeg vil gerne fortsætte min udvikling og vinde trofæer.”

Netop den personlige udvikling var for den 20-årige kantspiller en af hovedårsagerne til skiftet.

”En del af det var min personlige udvikling, jeg vil prøve at gøre mig selv bedre som spiller, så jeg kan hjælpe min klub og mit land i store turneringer,” udtaler offensivsspilleren.

På netop det personlige plan har den første del af sæsonen da også været ganske fornuftig for Sterling, der har scoret fire gange i ligaen samt lavet to assists. Selvtilliden tager han blandt andet fra det at træne med de mange stjernespilleren, der er at finde i Citys trup.

”Jeg tager til træning hver dag og ser spillere af den kaliber, som jeg gør. Spillere som Vincent Kompany, Sergio Aguero, David Silva og Joe Hart,” siger Sterling og uddyber:

”Du kan kun gøre en ting med spillere som disse, og det er at forbedre dig.”

Raheem Sterlings skifte fra Liverpool kostede i omegnen af 500 millioner kroner, hvilket gør ham til den dyreste engelske spiller nogensinde.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE