Ranieri: Penge er ingen garanti for succes

0

LeicesterLeicesters succesfulde manager, Claudio Ranieri, understreger, at penge ikke nødvendigvis er lig med succes i fodboldens verden.

Leicester City kan levere sensationen søndag eftermiddag, når de møder Manchester United på Old Trafford.

Leicester mangler blot en enkelt sejr, før det engelske mesterskab er i hus.

Mens Leicester har brugt 30 millioner pund, altså godt 285 millioner kroner på forstærkninger siden sidste sommer, så har søndagens modstander Manchester United brugt 200 millioner pund, altså omkring 1,9 milliarder kroner.

Shinji Okazaki var angiveligt Leicesters største indkøb med en pris på 66 millioner kroner, mens Uniteds største køb var Anthony Martial for 342 millioner kroner.

“Det er en enkeltstående mulighed, at det kan ske (at Leicester vinder mesterskabet mod alle odds, red.). Det er fodbold. En enkelt gang hver 50. år kan et lille hold med få penge slå de store,” fortæller Claudio Ranieri ifølge Sky Sports og uddyber:

“Hvis der er 20 hold, som bruger millioner af pund, så vil det alligevel ende med at et hold vinder titlen, mens tre rykker ned.”

“I denne sæson har der været nogle meget særlige omstændigheder. De store hold har ikke haft kontinuitet, mens de mindre hold har haft kontinuitet gennem hele sæsonen.”

“Helt fra august måned til april måned, og nu er det vigtigt at bevare sammen konsistens i maj måned.”

“Jeg forventer fra næste sæson, at Manchester United og Chelsea vil ligge i toppen, mens Liverpool, Manchester City, Arsenal og vi vil kæmpe i toppen.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE