
Foto: Dejan Obretkovic
31-årige Rasmus Falk bliver i FC København i denne omgang, selvom den rutinerede midtbanespiller før har luftet tanken om at prøve noget nyt.
For et par måneder siden fortalte Rasmus Falk, at han var i færd med at overveje sine muligheder.
Men den centrale midtbanespiller kommer ikke til at forlade FC København i denne omgang, udtaler han efter holdets sejr over Randers FC.
“Jeg havde relativ hurtig snakke med Neestrup omkring tingene, og vi var helt enige om, at jeg spiller her i FC København og gør det så godt som muligt, og jeg er fuldt fokuseret på det,” fortæller Falk til bold.dk.
Rasmus Falk har tidligere været sat i forbindelse med et comeback i OB, hvor han indledte sin karriere som professionel fodboldspiller.
Danskeren har været i FCK siden tilbage i 2016, og han står samlet set noteret for 276 kampe i den hvide trøje.