Real Madrid meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at man har forlænget 22-årige Denis Cheryshevs kontrakt med fire år. Samtidig rykker han op på A-holdet.
Så sent som i går kunne Real Madrid bekræfte, at man forlængede kontrakten med det 20-årige offensive stortalent, Jese Rodriguez, og nu kan ’Los Blancos’ glæde med endnu en nyhed på den konto.
Den spanske klub har således i dag offentliggjort, at klubbens 22-årige venstreback, Denis Cheryshev, har fået forlænget sin kontrakt med fire år mere.
Cheryshev er et velkendt ansigt i den spanske hovedstad, da han allerede som 11-årig ankom til klubbens U12-mandskab tilbage i 2002.
Siden da, har han nydt succes på ungdomsholdet, Castilla, og blev i sidste sæson nummer tre på klubbens topscorerliste, hvilket må siges at være imponerende for en venstreback.
22-årige Denis Cheryshev fik sin debut for Ruslands landshold d. 15. november 2012, og debut for Real Madrids A-hold senere samme år, hvor han var med i en Copa del Rey-kamp mod Alcoyano.