Real Madrid: Özil præsenteret – færdige med handler

1

Real Madrid: Özil præsenteret - færdige med handlerTysklands landsholdsspiller, Mesut Özil, er efter længere tids spekulationer, hentet til Real Madrid. Købet er det sidste i dette transfervindue.

Werder Bremens Mesut Özil har været et omdiskuteret navn igennem sommerens transfervindue, da han blandt andre har været sat i forbindelse med Manchester United, FC Barcelona og Real Madrid.

Netop Real Madrid fik i går accepteret deres købstilbud på godt 120 millioner kroner for Werder Bremens stjernespiller, Özil.

Årsagen til den lave pris skal findes i, at Özils oprindelige kontrakt udløb efter næste sæson, og derfor ville Werder Bremen tjene på spilleren, mens muligheden fortsat bød sig.

Landsholdsspilleren Mesut Özil, der gjorde en god figur under VM 2010, har signeret en kontrakt af seks års varighed.

Tidligere på dagen blev den 21-årige midtbanespiller præsenteret i Real Madrid, og samtidig kunne klubbens sportsdirektør, Jorge Valdano, løfte sløret for, at man er færdige med at handle mere i dette transfervindue.

“I forhold til nye spillere, så er vi færdige. Özil bliver Real Madrids sidste forstærkning i denne sæson. Vi har gjort en stor indsats for at gøre holdet yngre,” forklarede Jorge Valdano ifølge Ritzau, med henvisning til denne sommers forstærkninger.

Seks nye spillere er blevet indkøbt i dette transfervindue. Det drejer sig om Sergio Canales på 19 år, Angel di Maria på 22 år, Pedro Leon og Sami Khedira på 23 år, Ricardo Carvalho på 32 år, samt altså det seneste indkøb af Mesut Özil.

Dagens rygter – 18. august 2010
Jakob Poulsen er skiftet til FCM

1 kommentar

  1. Pingback: Top-5: Største transfers uge 33 - 2010 | Fodbold-transfers.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE