
Den tyske Bundesliga-topklub, Red Bull Leipzig, har gang i en travl sidste dag i dette januar-transfervindue, da man nu har annonceret købet af den 18-årige Ayodele Thomas, som er hentet hos PSV Eindhoven.
Tidligere denne mandag blev det officielt, at Red Bull Leipzig har handlet ind på det store transfermarked.
For den tyske storklub har nemlig skrevet kontrakt med den 18-årige Ayodele Thomas, der kommer til klubben fra PSV Eindhoven.
Det bekræfter flere medier, men også klubberne selv på deres hjemmesider.
Thomas forlader Æresdivisionens førerhold, og skal altså fremadrettet tørne ud for RB Leipzig, hvor han primært skal bruges på de to kanter.
Det berettes, at den hollandske kantspiller har fået kontrakt frem til sommeren 2031 i den tyske Bundesliga-klub.
Den 18-årige nåede i denne sæson at være i aktion 18 gange for PSV’s U21-mandskab, hvori han scorede tre gange og lavede seks assists.
På det hollandske U19-landshold har Thomas syv kampe og to mål på CV’et.