Riddersholm: Derfor takkede jeg ja til AGF

0

AGFAGF præsenterer i dag Glen Riddersholm som ny cheftræner. Den tidligere FCM-succestræner glæder sig til udfordringerne.

Fra årsskiftet bliver Glen Riddersholm ny cheftræner i AGF, og den tidligere Superliga-mestertræner for FC Midtjylland, ser frem til de nye udfordringer i Aarhus.

“Jeg er altid gået efter spændende udfordringer, og at blive cheftræner i AGF ser jeg som et af de mest interessante trænerjobs i Danmark. Det må være enhver ambitiøs træners ønske at være med til at realisere det potentiale, der er i AGF,” siger Riddersholm i en pressemeddelelse og uddyber:

“Aarhus er en fodbold-by, og jeg føler mig meget privilegeret over at få mulighed for at stå i spidsen for en klub, der følges af så mange og har så stor bevågenhed. Jeg ser frem til sammen med alle i og omkring AGF at arbejde målrettet for at opnå resultater, som vi i fællesskab kan glædes over.”

“Jeg synes den udvikling, der er sat i gang i AGF, tegner meget lovende. Klubben har en klar og realistisk plan for, hvordan den skal komme tilbage til toppen af dansk fodbold, og det tænder virkelig mit trænerhjerte at være en del af dette projekt.”

Riddersholm har underskrevet en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE