AS Monacos aktionær, Alessandro Proto, bekræfter i dag, at klubben har taget kontakt til José Mourinho for at forhøre sig om muligheden for et samarbejde.
Chelseas karismatiske manager, José Mourinho, er et stort samtaleemne i disse uger.
Holdet har ikke leveret prangende i denne sæson, men det har øjensynligt ikke betydet, at Mourinho er definitivt færdig i fodboldverdenen.
Den portugisiske manager er stadig en populær herre, og ifølge Sport, så har Monacos italienske milliarder og aktionær, Alessandro Proto, bekræftet, at man har henvendt sig til Mourinho.
“Lørdag tog vi kontakt til José Mourinho om muligheden for at han kunne træne Monaco. Vi er i en tidlig fase, men vi er overbeviste om, at Mourinho kan stå i spidsen for Monaco inden for kort tid,” forklarer Alessandro Proto i et interview med Sport.
Ifølge engelske Daily Mirror og Daily Express ventes det, at Mourinho bliver fyret i Chelsea, hvis holdet ikke besejrer Liverpool i næste spillerunde.
Hvis Mourinho bliver fyret, skal klubejer Roman Abramovich hoste op med omkring 310 millioner kroner i kompensation.