
Foto: Unisport
Bare tre timer før transfervinduet lukkede, var der stor interesse for Brøndbys førstekeeper, 25-årige Frederik Rønnow.
Engelske Crystal Palace ønskede at købe danskeren, men Brøndby var nødt til at afvise, da de ikke kunne nå at finde en kvalitetsafløser i tide.
“Jeg er afklaret, men jeg er også brandærgerlig,” siger Frederik Rønnow ifølge sn.dk og tilføjer:
“Jeg har uheldigvis været i den her situation før, og på et eller andet plan har det givet mig noget og hjulpet mig, så jeg kunne tackle det anderledes denne gang.”
På trods af at Rønnow ikke fik skiftet klub i denne omgang, så er han stadig glad for interessen.
“Jeg er sgu også stolt. Det var en stor klub og et stort beløb, så det giver mig noget motivation, for det var da et kæmpe skulderklap. Det er det, jeg skal tage med mig videre.”