Romano: Bayern eller Barca snupper United-emne

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United har været meldt interesserede i stopperen Jonathan Tah, men han ser ud til at have kurs mod Bayern München eller FC Barcelona.

En finale i Europa League er det eneste lyspunkt i en sæson, der ellers har været til glemmebogen for Manchester United.

Der er derfor lagt op til et vigtigt transfervindue, og i den forbindelse har United været kædet sammen med Jonathan Tah.

Men det ser ikke ud til, at det kommer til at lykkes De Røde Djævle at sikre sig Bayer Leverkusen-midtstopperen.

Fabrizio Romano kan således berette, at Bayern München ser ud til at snuppe Tah, der har kontraktudløb til sommer.

FC Barcelona er også stadig med i kapløbet, men Bayern ligner altså tyskerens næste destination, melder transferguruen.

Manchester United må dermed se sig om efter andre stoppere, hvis de vil forstærke sig på den del af banen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE