Romano: Chelsea og Arsenal bejler til spanier

0
Romano: Chelsea og Arsenal bejler til spanier

Foto: Shutterstock

Arsenal og Chelsea er begge interesserede i den spanske landsholdsspiller Nico Williams, der trods sine bare 21 år er en vigtig spiller for Athletic Bilbao.

Nico Williams er blot 21 år gammel, men har allerede formået at etablere sig som en vigtig profil for Athletic Bilbao.

Derudover er talentet også blevet en fast bestanddel af det spanske landshold, og de stærke præstationer er blevet bemærket.

Det melder Fabrizio Romano.

Ifølge transferjournalisten er både Arsenal og Chelsea ude efter unge Williams, der også har været rygtet til andre adresser.

Klubber som Aston Villa, Liverpool og Real Madrid har således tidligere været kædet sammen med spanieren.

Nico Williams’ markedsværdi lyder ifølge Transfermarkt på 50 millioner euro, svarende til i omegnen af 373 millioner kroner.

I denne sæson har kantspilleren samlet set optrådt 24 gange for Athletic Bilbao, hvor det er blevet til fem mål og ti assists.

Hans kontrakt med klubben udløber i 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE