Romano: Gvardiols Man. City-aftale er underskrevet

0
Joško Gvardiol

Foto: Shutterstock

Manchester City er i gang med at færdiggøre deres rekordindkøb af RB Leipzig-forsvarsprofilen Joško Gvardiol. Han bliver verdens dyreste forsvarer.

RB Leipzigs forsvarsprofil, Joško Gvardiol, er på vej til Manchester City i en rekordhandel.

Ifølge transferguruen Fabrizio Romano, så er kontrakten underskrevet.

Manchester City betaler 90 millioner euro uden bonusser, erfarer Romano.

Det betyder, at 21-årige Gvardiol bliver det dyreste forsvarsindkøb i fodboldverdenens historie.

Gvardiol vil rejse til Manchester senere torsdag, mens møder til lægetjekket er booket til fredag.

Josko Gvardiol skiftede til RB Leipzig fra Dynamo Zagreb for 18,8 millioner euro i sommeren 2021.

Den kroatiske landsholdsspiller har spillet 87 kampe, scoret fem mål, leveret tre assists og kun fået 10 gule kort for RB Leipzig.

Han har ydermere spillet 21 A-landskampe for Kroatien med to mål til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE