Romano: Liverpool og Chelsea vil have Villa-mand

0
Arne Slot

Foto: Shutterstock

Liverpool og Chelsea er begge interesserede i at hente den engelske landsholdsspiller Morgan Rogers, der har gang i en stærk sæson for Aston Villa.

Tilbage i februar 2024 skiftede Morgan Rogers fra Middlesbrough til Aston Villa, og siden har han ikke set sig tilbage.

Den offensive midtbanespiller er blevet en vigtig profil under Unai Emery, og det har nu kastet interesse af sig.

Det melder Fabrizio Romano.

Ifølge transferguruen er Liverpool således ude efter 22-årige Rogers, der har en fortid i Manchester Citys akademi.

Liverpool kommer dog til at opleve konkurrence om englænderen, som også er på blokken i Chelsea.

Rogers bliver dog svær at vriste fri af Villa til sommer, idet hans kontrakt med klubben løber helt frem til 2030.

I denne sæson har offensivspilleren optrådt i alt 50 gange for Aston Villa, hvor han har leveret 14 mål og 13 assists.

Avis: Saudi-Arabien lurer på argentinsk profil
Medie: City og United kigger på Real-stjerne

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE