
Foto: Shutterstock
Manchester United og Liverpool er begge interesserede i den argentinske landsholdsspiller Alexis Mac Allister, som har gang i en stærk sæson i Brighton.
24-årige Alexis Mac Allister spillede en vigtig rolle for Argentina, da de sikrede sig titlen ved VM i Qatar.
Den centrale midtbanespiller har desuden været en stor profil i Brighton i indeværende sæson, hvor han er fast mand på holdkortet.
Og de stærke præstationer er i den grad blevet bemærket, for Liverpool og Manchester United er begge ude efter ham.
Det melder Fabrizio Romano.
Ifølge den anerkendte transferguru er de to Premier League-storklubber i direkte kamp om Mac Allister, som gør sig på den centrale midtbane.
I denne sæson har argentineren spillet 30 kampe for Brighton i alle turneringer, hvor det er blevet til ti mål og to assists.
Brighton møder søndag Manchester United i FA Cup-semifinalen, mens de også kæmper om at komme i Top 4 i Premier League.