Romano: Newcastle og RB Leipzig slås om AC Milan-spiller

0
Romano: Newcastle og RB Leipzig slås om AC Milan-spiller

Foto: Shutterstock

Den 28-årige Christopher Nkunku har været inde og ude af holdet i AC Milan, og derfor lurer et skifte nu til både Newcastle United, men også hans tidligere arbejdsgiver, RB Leipzig.

Et klubskifte for den 28-årige franskmand, Christopher Nkunku, kan muligvis være på trapperne.

For offensiv-spilleren, der i sidste sæson scorede syv kasser og leverede tre assists i 32 Serie A-kampe, kan nu stå foran et skifte til både England og Tyskland.

Det skriver transfer-guruen, Fabrizio Romano.

Romano nævner nemlig, at den franske offensiv-spiller har tiltrukket sig interesse fra såvel Newcastle United som RB Leipzig, der begge ønsker at skrive kontrakt med ham.

Helt konkret berettes der om, at begge klubber er i konkret kontakt med Nkunkus bagland i en dialog om en potentiel transfer væk fra Milano.

RB Leipzig menes at føre kapløbet om Nkunku, der tidligere tilbage i Bundesliga-sæsonerne, 2021/22 og 2022/23, imponerede med sammenlagt 36 kasser og 21 oplæg på to sæsoner.

Nkunkus kontrakt med AC Milan udløber i sommeren 2030.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE