
Foto: Shutterstock
Kylian Mbappé er tilbage i varmen i Paris Saint-Germain, hvor han igen er blevet en del af førsteholdet.
Mbappé har haft et møde med PSG-ledelsen og det er faldet sådan ud, at han nu igen kan stå til rådighed for førsteholdet.
Transferjournalisten Fabrizio Romano tilføjer, at Nasser Al Khelaifi skulle have en god dialog med Mbappé.
Intet er endnu på plads, men parterne skulle have nogle forskellige løsningsforslag på forhandlingsbordet.
Et af dem skulle være en forlængelse med en potentiel exit-klausul i sommeren 2024.
PSG forventer, at han bliver i klubben denne sommer, oplyser Romano.
Det har tidligere forlydt, at PSG-ledelsen var overbevist om at Mbappé allerede havde en mundtlig aftale med Real Madrid om at skifte på en fri transfer i sommeren 2024.
Men PSG arbejder altså hårdt for at forlænge den nuværende kontrakt, således, at de er i stand til at få en god transfersum for Mbappé.
Tidligere søndag har det også lydt fra den franske sportsavis L’Equipe, at Kylian Mbappé havde givet tilsagn om ikke at forlade klubben på en fri transfer.