Romano: Så meget kræver Atalanta for Højlund

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Atalanta-danskeren Rasmus Højlund har længe været rygtet kraftigt til Manchester United, og nu har Serie A-klubben smækket et stort prisskilt på ham.

20-årige Rasmus Højlund tiltrækker sig stor interesse efter en stærk sæson i Atalanta.

Den danske landsholdsspiller er blevet rygtet til adresser som Bayern München og Napoli, men især Manchester United skulle være ude efter ham.

Og nu melder Fabrizio Romano så, at Atalanta har smækket et stort prisskilt på den unge angriber.

Transferguruen fortæller på sin YouTube-kanal, at Serie A-klubben kræver 70 millioner euro for Højlund.

Det svarer til i omegnen af 521 millioner kroner.

Ifølge Romano er United og Atalanta fortsat i dialog, og et skifte for angriberen er derfor en reel mulighed.

Rasmus Højlund står alt i alt noteret for 34 kampe for Atalanta, siden han kom til klubben sidste sommer.

Her har han scoret ti gange og lavet fire assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE