
Foto: Shutterstock
Manchester United er ude efter den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu, men det bliver ikke helt billigt for dem at hente den unge Lecce-back.
Patrick Dorgu er ifølge flere medier, herunder The Athletic, på blokken i Manchester United.
Den alsidige Lecce-back har været rygtet kraftigt til større adresser på det seneste, efter han har været stærk i efteråret.
Men det bliver ikke helt billigt for United at sikre sig den 20-årige dansker.
Det melder Fabrizio Romano.
Ifølge transferjournalisten kræver Lecce således 40 millioner euro, hvis de skal sælge Patrick Dorgu i denne måned.
Det svarer til i omegnen af 298 millioner kroner for det tidligere FC Nordsjælland-talent.
United vil efter sigende forsøge sig med et bud på omtrent 220 millioner kroner for Dorgu.
I denne sæson har danskeren optrådt 22 gange for Lecce, hvor det er blevet til tre kasser og en enkelt assist.