
Foto: Shutterstock
Den uruguayanske Benfica-angriber Darwin Núñez er på plads i Liverpool, hvor han får kontrakt helt frem til sommeren 2028. Det melder Fabrizio Romano.
I den forgangne sæson var 22-årige Darwin Núñez den helt store stjerne i Benfica, hvor han scorede mål på samlebånd i den bedste portugisiske række.
Her blev det til hele 26 mål og fire assists i 28 kampe, og det har affødt massiv interesse fra flere storklubber.
Og nu melder den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, at Liverpool henter den ombejlede angriber.
Núñez og Premier League-storklubben er nået til enighed om en lang kontrakt, der gælder helt frem til sommeren 2028.
Romano beretter også, at Núñez i øjeblikket er i Spanien med sin agent, hvor de venter på at flyve til England, når Liverpool og Benfica er helt enige.
Darwin Núñez debuterede på det uruguayanske landshold tilbage i 2019, og siden er det blevet til 11 kampe med to mål til følge.