Den aldrende brasilianer, Ronaldinho, er nødsaget til at sige farvel til den nette sum af 30 millioner kroner, hvis han har ambitioner om at blive i AC Milan.
Ronaldinho har på det seneste vist spil, som kan relateres til storhedstiden i FC Barcelona. Han er med andre ord blevet ført på ny i storklubben AC Milan.
Den brasilianske tekniker må dog indstille sig på, at han skal vinke farvel til omkring 30 millioner kroner, hvis han vælger at blive i Milano.
For tiden tjener han knap 50 millioner kroner om året, men han må altså nøjes med 35 millioner kroner fremover.
Ronaldinhos aftale med milaneserne løber frem til 2011, og det forventes, at han vil forlænge med yderligere to år, men den nye kontrakt vil altså betyde, at han skal sige farvel til den heftige løn.
AC Milans sportsdirektør, Adriano Galliani, slår dog koldt vand i blodet, og han er overbevist om, at Ronaldinho vælger at blive i klubben.
“Der er stadig masser af tid til en forlængelse med Ronaldinho, eftersom der er 18 måneder til hans kontrakt udløber. Først og fremmest er det nødvendigt at kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Derefter vil vi sætte os ned og snakke,” forklarer Galliani til Il Corriere dello Sport.
“Lige nu skal han bare fortsætte med at arbejde. Han har vist hans vilje til at blive hos os, og det tror jeg også kommer til at ske,” slutter Galliani.
Ronaldinho tiltrådte i AC Milan tilbage i 2008, og han på hans CV står der blandt andet noteret, at han i både 2005 og 2006 kunne lade sig kåre som verdens bedste fodboldspiller. På daværende tidspunkt spillede han for FC Barcelona.