Den fyrede Real Madrid-træner Jose Mourinho har angiveligt accepteret en rekordstor kontrakt med Chelsea, der til næste sæson sender ham tilbage til London.
For få dage siden meldte Real Madrids præsident Florentino Perez, at klubben har fyret deres portugisiske manager, ’The Special One’ Jose Mourinho.
Dog skal have ikke ud og stå i kø hos arbejdsformidlingen, da han angiveligt allerede har fundet sine nye arbejdsgivere. Mourinho gør, med stor sandsynlighed, comeback i Chelsea.
Han har ifølge den engelske avis Sunday Times accepteret en fireårig kontrakt fra Chelsea, hvor han står til at tjene hele 75 millioner kroner om året efter skat, hvilket gør ham til den bedst betalte manager i historien.
Jose Mourinho var i Chelsea fra 2004 til 2007. Her vandt han Premier League to gange, hvoraf den første titel var klubbens første i 50 år.
1 kommentar
Ak ja. Det penge ikke fodbold.