Bacary Sagna bekræfter over for Le Parisien, at han forhandler med Manchester City. Endnu har han ikke underskrevet en kontrakt.
Der har været mange historier om den franske back Bacary Sagna, hvis kontrakt med Arsenal udløber om en måned.
Senest har flere engelske medier skrevet, at den 31-årige landsholdsspiller har underskrevet en treårig kontrakt med Manchester City.
Og Sagna bekræfter nu, at han forhandler med City, men at han endnu ikke har sat sin signatur på en aftale.
”Jeg har ikke skrevet under med nogen. Alle de engelske medier sender mig til Manchester City, men jeg har ikke en aftale med dem eller andre,” siger Sagna til Le Parisien og fortsætter:
”Jeg har aldrig besøgt dem, men flere europæiske og engelske klubber har kontraktet mig. Nogle forhandlinger er længere end andre, og Manchester City er da iblandt.”
Arsenal har meldt ud, at Bacary Sagna ikke fortsætter i London-klubben.