Sampdoria meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at den argentinske keeper Sergio Romero tager til Monaco på et lejeophold for den kommende sæson.
Det har på det seneste ligget i kortene at Sampdoria-målmanden Romero var på vej til Monaco, og dette er nu sket.
Den italienske klub bekræfter således på deres hjemmeside, at den argentinske landsholdsmålmand tager til fransk fodbold, hvor Monaco altså tager imod.
Det er dog ikke en permanent aftale for 26-årige Romero, men derimod en lejeaftale for keeperen, som dog også har en købsoption i sin aftale med den rige franske klub.
Dermed skal Sergio Romero altså vogte buret for Monaco i Le Championnat for den kommende sæson.