Schalke 04: Julian Draxler bliver her

0

Schalke 04Julian Draxler bliver kædet sammen med flere store europæiske topklubber, men Schalke 04’s bestyrelsesformand forsikrer, at tyskeren bliver i klubben. 

Kun 20-årige Julian Draxler har i denne sæson været en markant profil i både Schalke 04 såvel som Bundesligaen generelt. Og det har naturligvis vakt stor interesse i hele Fodboldeuropa.

I vinterens transfervindue var et skifte til Arsenal for den talentfulde offensivspiller nært, men klubben fra Gelsenkirchen satte prisen for højt i forhold til London-klubbens ønske.

Nu bliver Draxler atter sat i forbindelse med store europæiske klubber fra både ind- samt udland, men bestyrelsesformand i Schalke 04 Clemens Tonnies prøver at skræmme alle interesserede væk.

“Julian bliver i klubben – medmindre der sker noget ekstraordinært til sommer,” siger Schalkes bestyrelsesformand Clemens Tonnies til Bild og tilføjer:

“Efter næste sæson må vi se, hvad der sker. Men jeg er overbevist om, at han spiller i Schalke længere end blot næste sæson.”

Julian Draxler fik debut på Schalkes førstehold som 17-årig og har i denne sæson fået sit helt store gennembrud på den europæiske fodboldscene.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE