
Foto: Shutterstock
Sevilla er nået til enighed med Isco om en kontrakt.
Det oplyser klubben søndag. Den spanske midtbanespiller har skrevet under på en toårig kontrakt.
Klubben oplyser, at parterne er enige om kontrakten, men at det obligatoriske lægetjek skal gennemføres mandag, før det er officielt.
30-årige Isco har senest spillet i Real Madrid, hvor han spillede fra sommeren 2013 til sommeren 2022.
Han nåede at spille 352 kampe, score 53 mål samt levere 56 assists i Real Madrid-trøjen.
Han står desuden noteret for 38 A-landskampe med 12 mål til følge for Spanien.