SIF opjusterer efter Skov-salg

0

SIF opjusterer efter Skov-salgSilkeborg IF nyder også godt af FC Københavns salg af Robert Skov til Hoffenheim. De har opjusteret deres forventninger.

FC Københavns salg af Robert Skov til Hoffenheim udløser samtidig en økonomisk bonus til Silkeborg IF, som havde sikret sig en videresalgsklausul i forbindelse med handlen.

Ekstra Bladet skriver, at FCK tjener 75 millioner kroner plus op mod 15 millioner kroner yderligere på salget af Skov til Hoffenheim.

Ifølge Midtjyllands Avis’ oplysninger vil salget indbringe mellem seks og otte millioner kroner i SIF’s klubkasse.

Derudover kommer de såkaldte solidaritetspenge, som kan løbe op i over en million kroner.

Skov-salget betyder, at Silkeborg nu opjusterer deres forventninger til regnskabet for året.

“Ved opfyldelse af betingelserne opjusteres selskabets resultatforventning for 2019 til et resultat før eventuel dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat til et overskud på 5-10 mio. kr. mod tidligere -5 til +5 mio. kr. jf. fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 22. marts 2019,” står der.

Robert Skov blev solgt til FC København fra Silkeborg IF i januar måned 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE