Sir Alex: Dumt at fyre Mourinho

0

José MourinhoSir Alex Ferguson råder Chelsea-ejer, Roman Abramovich, til at have tiltro til José Mourinho, som han kalder en af verdens bedste trænere.

Sir Alex Ferguson ved – med sine 27 år i spidsen for Manchester United – om nogen, hvor vigtigt det er for en manager med ro på de indre linjer og tillid fra ledelsen.

Og netop dét er noget, som José Mourinho bestemt ikke har i Chelsea for tiden, efter han og The Blues igen, igen tabte i weekenden – endda til oprykkerne fra Bournemouth.

Men Mourinho skal ikke fyres. Det er i hvert fald Fergusons råd til Roman Abramovich.

“Abramovich har fyret så mange managere igennem de seneste ti år, og jeg er sikker på, at han har lært noget af det,” siger skotten ifølge The Mirror og tilføjer:

“Han bliver nødt til at tro på og have tillid til, at José Mourinho kan vende det. Det giver ikke mening at fyre en af verdens bedste trænere.”

Chelsea har blot hentet 15 point i 15 Premier League-kampe i denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE