Ifølge Skys transfermarkedekspert, Gianluca Di Marzio, er rejselystne Kaka ved at nærme sig et skifte til AC Milan, da Galliani er i Spanien til forhandlinger.
Det er blevet gjort klart på det seneste af spilleren selv, at Kaka er en færdig mand i Real Madrid, og at han nu bare venter på det rigtige tilbud.
Tidligere meddeltes det, at to engelske klubber samt hjerteklubben AC Milan var interesserede i midtbanespilleren, og nu kan sidstnævnte være på vej til at snuppe ham.
Ekspert i transfermarkedet, Gianluca Di Marzio, mener nemlig, at AC Milans manager Adriano Galliani i skrivende stund er i Spanien for at forhandle en aftale på plads med klub og spiller.
Dermed kan 31-årige Kaka med hastige skridt være på vej tilbage til AC Milan, som han spillede for fra 2006 til 2009 og nåede over 200 optrædener for.