Leicester City ligner den næste arbejdsgiver for Gent-stortalentet Wilfred Ndidi. Det skriver Sky Sports.
Leicester Citys ledelse har arbejdet ihærdigt i kulisserne på at finde den egentlige afløser for N’Golo Kante, der blev solgt til Chelsea i sommer-transfervinduet.
Nu skulle erstatningen være fundet i Gent-stortalentet Wilfred Ndidi.
Ifølge Sky Sports er Leicester meget tæt på at kunne tilføre Ndidi til truppen, og dermed ventes en handel på plads i januar-transfervinduet.
19-årige Ndidi koster angiveligt omkring 130 millioner kroner, og han er allerede fast mand for Gent-mandskabet, mens han også står noteret for to landskampe for Nigeria.
Leicesters midtbane er blevet tyndt besat, efter at Matty James og Nempalys Mendy begge er ude med skader, mens Danny Drinkwater i øjeblikket afsoner tre spilledages karantæne.
Dermed er det blot Andy King og Daniel Amartey, der kan anvendes naturligt på den centrale midtbaneposition.